Siden 1921 holder det danske mindretal årsmøder i landsdelen. I løbet af en weekend holdes omkring 40 regioanle møder samt tre store friluftsmøder - med optog, festtaler, hilsner og masser af underholdning for børn. (Foto: SSF)

Det danske mindretal i Sydslesvig - siden 1920

OM MINDRETALLET

I Sydslesvig – det vil sige regionen mellem den dansk-tyske grænse i nord og Ejderen i syd – er der et dansk mindretal på omkring 50.000 mennesker. De betegner sig som dansksindet, selv om de typisk er født i Tyskland og er tyske statsborgere. For dem er det danske en naturlig del af den gamle landsdel Slesvig, der har været tysk siden 1864.

De dansksindede i Sydslesvig har siden dengang, henholdsvis siden folkeafstemningen 1920, holdt fast i dansk sprog og kultur i regionen. Efter den tabte afstemning, der fastlagde grænsens forløb og delte Slesvig i en tysk og en dansk del, grundlagde de dansksindede i Sydslesvig en egen skoleforening og en kulturel hovedorganisation.

På den måde skabte de rammebetingelserne, så de kunne forblive danske i deres hjemstavn. Senere kom flere organisationer, som for eksempel en paraplyorganisation for ungdoms- og idrætsforeninger, et biblioteksvæsen, danske kirker, alderdomshjem, et parti, sundhedstjeneste til.

De dansksindede og organisationerne er der den dag i dag. De arbejder fortsat på at skabe gode rammebetingelser, så det danske kan trives i regionen.

En broget flok

Det danske mindretal er sammensat af mange forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde. Nogle er født ind i det, andre vælger mindretallet som et alternativ eller tillæg til det tyske. Andre er tilflyttere fra Danmark, og mange finder vejen ind i mindretallet, fordi de har en forkærlighed for det danske og Danmark.

Grundlæggende er holdningen i mindretallet, at alle er velkomne. Der er ingen betingelser knyttet til, at man føler sig som en dansksindet.

Den tilgang betyder, at mindretallet er præget af sproglig mangfoldighed. Mens nogle har dansk som modersmål, lærer andre det først i børnehaven og skolen, fordi en af deres forældre eller måske dem begge, har en tysk baggrund. De vælger aktivt de danske institutioner og et tilhørsforhold til det danske mindretal.

I dagligdagen er det tyske flertalssamfund meget dominant, hvilket er de naturlige vilkår for et mindretal. Men i løbet af årene er flertals- og mindretalsbefolkningerne groet sammen på en måde, at man ikke kun formår at leve side om side. Mange steder er det gået op for begge sider, at fornuftig mindretalspolitik er en berigelse for alle i regionen.

På den måde er de danske institutioner, idrætsforeninger, ældreklubber, kulturtilbud, kirker, biblioteker, partiet anerkendt blandt borgerne i flertalssamfundet.

Et autoktont mindretal

Det danske mindretal i Sydslesvig er et af fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland. Nationale vil sige, at de er autoktone (hjemmehørende) i regionen. Man kan sige, at de var der inden Tyskland, som man kender det i dag, opstod.

Foruden det danske mindretal, er den frisiske folkegruppe, de tyske sinti og romaer samt sorberne nationale mindretal i Tyskland.
Man skelner mellem autoktone mindretal og alloktone. Sidstnævnte er etniske mindretal.

I Danmark er det kun det tyske mindretal i Nordslesvig (Sønderjylland), der er anerkendt som nationalt mindretal.

Hvem vælger livet i mindretallet?

ET MINDRETALS ANSIGTER

Hvem vælger at leve som del af det danske mindretal – mere end 100 år efter grænsedragningen 1920? Det er et spørgsmål, som mange stiller, når de møder en sydslesviger. Det kan også være svært at forstå.

Derfor har journalist Rasmus Meyer og freelancefotograf Martin Ziemer, på vegne af SSF og med støtte fra Kulturministeriet

i Slesvig-Holsten, udgivet bogen “Et Mindretals Ansigter”. Til det formål har de ført

samtaler med og taget portrætbilleder af 100 personer fra mindretallet.

Et omfattende uddrag af bogen kan ses her på siden.

Selve bogen, der er på 240 sider i meget høj papirkvalitet, kan købes for 20 euro/150 DKR på Dansk Generalsekretariat i Flensborg. Bogen tilsendes også gerne, skriv en mail direkte til Rasmus (ram@syfo.de)

Projektet er støttet af (Gefördert durch):

Elke Damerow

"Mindretallets betydning for Danmark burde være større. Hvor er det et gode, at mindretallet bliver respekteret og anerkendt af flertalsbefolkningen her i Slesvig-Holsten."
Elke flyttede fra Toftlund til Tarp i 1976, hvor hun straks blev en del af mindretallet. Det har hun været lige siden. Hun har altid været glad for, at hun, selv om hun var flyttet fra sit land, har kunnet beholde sproget, kulturen og har kunnet opdrage sine børn i det danske.

Petra “Pedy” Hartmann

“Jeg har på fornemmelsen, at vi ikke længere bliver set som noget mærkeligt eller fremmed. I 80erne var der nogen, der så ned på os. Man kunne ikke forstå, hvorfor vi valgte denne vej."
Beslutningen om at blive en del af mindretallet traf Pedys mor for hende. Lige som Pedy nu har truffet den samme beslutning for sin datter. Efter 15 år i udlandet er Pedy glad for at være tilbage i Sydslesvig.