OM MINDRETALLET

Det danske mindretal i Sydslesvig - siden 1920

I Sydslesvig – det vil sige regionen mellem den dansk-tyske grænse i nord og Ejderen i syd – er der et dansk mindretal på omkring 50.000 mennesker. De betegner sig som dansksindet, selv om de typisk er født i Tyskland og er tyske statsborgere. For dem er det danske en naturlig del af den gamle landsdel Slesvig, der har været tysk siden 1864.

De dansksindede i Sydslesvig har siden dengang, henholdsvis siden folkeafstemningen 1920, holdt fast i dansk sprog og kultur i regionen. Efter den tabte afstemning, der fastlagde grænsens forløb og delte Slesvig i en tysk og en dansk del, grundlagde de dansksindede i Sydslesvig en egen skoleforening og en kulturel hovedorganisation.

På den måde skabte de rammebetingelserne, så de kunne forblive danske i deres hjemstavn. Senere kom flere organisationer, som for eksempel en paraplyorganisation for ungdoms- og idrætsforeninger, et biblioteksvæsen, danske kirker, alderdomshjem, et parti, sundhedstjeneste til.

De dansksindede og organisationerne er der den dag i dag. De arbejder fortsat på at skabe gode rammebetingelser, så det danske kan trives i regionen.

En broget flok

Det danske mindretal er sammensat af mange forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde. Nogle er født ind i det, andre vælger mindretallet som et alternativ eller tillæg til det tyske. Andre er tilflyttere fra Danmark, og mange finder vejen ind i mindretallet, fordi de har en forkærlighed for det danske og Danmark.

Grundlæggende er holdningen i mindretallet, at alle er velkomne. Der er ingen betingelser knyttet til, at man føler sig som en dansksindet.

Den tilgang betyder, at mindretallet er præget af sproglig mangfoldighed. Mens nogle har dansk som modersmål, lærer andre det først i børnehaven og skolen, fordi en af deres forældre eller måske dem begge, har en tysk baggrund. De vælger aktivt de danske institutioner og et tilhørsforhold til det danske mindretal.

I dagligdagen er det tyske flertalssamfund meget dominant, hvilket er de naturlige vilkår for et mindretal. Men i løbet af årene er flertals- og mindretalsbefolkningerne groet sammen på en måde, at man ikke kun formår at leve side om side. Mange steder er det gået op for begge sider, at fornuftig mindretalspolitik er en berigelse for alle i regionen.

På den måde er de danske institutioner, idrætsforeninger, ældreklubber, kulturtilbud, kirker, biblioteker, partiet anerkendt blandt borgerne i flertalssamfundet.

Et autoktont mindretal

Det danske mindretal i Sydslesvig er et af fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland. Nationale vil sige, at de er autoktone (hjemmehørende) i regionen. Man kan sige, at de var der inden Tyskland, som man kender det i dag, opstod.

Foruden det danske mindretal, er den frisiske folkegruppe, de tyske sinti og romaer samt sorberne nationale mindretal i Tyskland.
Man skelner mellem autoktone mindretal og alloktone. Sidstnævnte er etniske mindretal.

I Danmark er det kun det tyske mindretal i Nordslesvig (Sønderjylland), der er anerkendt som nationalt mindretal.

Hvem vælger livet i mindretallet?

ET MINDRETALS ANSIGTER

Hvem vælger at leve som del af det danske mindretal – mere end 100 år efter grænsedragningen 1920? Det er et spørgsmål, som mange stiller, når de møder en sydslesviger. Det kan også være svært at forstå.

Derfor har journalist Rasmus Meyer og freelancefotograf Martin Ziemer, på vegne af SSF og med støtte fra Kulturministeriet

i Slesvig-Holsten, udgivet bogen “Et Mindretals Ansigter”. Til det formål har de ført

samtaler med og taget portrætbilleder af 100 personer fra mindretallet.

Et omfattende uddrag af bogen kan ses her på siden.

Selve bogen, der er på 240 sider i meget høj papirkvalitet, kan købes for 20 euro/150 DKR på Dansk Generalsekretariat i Flensborg. Bogen tilsendes også gerne, skriv en mail direkte til Rasmus (ram@syfo.de)

Projektet er støttet af (Gefördert durch):

Delia Hayen

“Mange fra flertalsbefolkningen, der ikke har beskæftiget sig med mindretal, er forsigtige og holder lidt afstand. Men når man møder dem med åbent sind, ændrer de hurtigt deres holdning."

Det var tilfældigt, at Delia blev del af det danske mindretal. Hendes mor kunne ikke få en plads til hende i den tyske børnehave. De besøgte så en dansk, hvor hun fik en plads. I dag fylder mindretallet meget i Delias liv. Hun elsker at være en del af det. Dansk sprog, kultur og traditioner er blevet en fast del af hendes liv og hverdag.

Tina Radzio

"Mindretallet beriger landsdelen, vi gør den mere mangfoldig, og vi er levende historie - vi minder med vores danske liv om, at landsdelen altid har været præget af både det danske og det tyske."

Som mange andre unge trængte Tina efter studentereksamen til at komme væk fra regionen. Hun læste i København og Odense. Men efter hun fik børn, havde hun et stort ønske om at vende tilbage og give dem muligheden for at opvokse i mindretallet og dermed at få den samme gode bagage, som hun selv har fået. Tina er butiksejer, og hun nyder livet i Flensborg.

Heike Wöhlk

“Sydslesvig er mit fædreland, mit moderland og mit hjemsted – også åndeligt.

Heike har valgt en dansk hverdag, inklusive dansk statsborgerskab, fordi hendes mentalitet er mere dansk end tysk. Hun kan godt lide, at mindretallet er præget af åbenhed, tolerance, respekt, traditionsbevidsthed, og at man véd, hvor man hører til og er hjemme. Hun håber, at mindretallet opleves som en berigelse, der fører til mere forståelse, tolerance, åbne grænser og fred.

Elke Damerow

"Mindretallets betydning for Danmark burde være større. Hvor er det et gode, at mindretallet bliver respekteret og anerkendt af flertalsbefolkningen her i Slesvig-Holsten."

Elke flyttede fra Toftlund til Tarp i 1976, hvor hun straks blev en del af mindretallet. Det har hun været lige siden. Hun har altid været glad for, at hun, selv om hun var flyttet fra sit land, har kunnet beholde sproget, kulturen og har kunnet opdrage sine børn i det danske.

Ingeborg Hanl-Beck

“At vi i dag i grænseregionen arbejder for hinanden skyldes, at vi som mindretal har åbnet os og vist, hvem vi er."

Ingeborgs forældre lærte aldrig sproget, men de var trofaste medlemmer af det danske mindretal, indtil de døde. For Ingeborg er mindretallet præget af menneskelig varme. Hun vil være del af det, fordi mindretallet for hende betyder åbenhed, respekt og hygge. På den måde er hendes mand, der er fra den tyske flertalsbefolkning, faldet godt til i mindretallet.

Kimberly Baumann

“Selv om jeg er opvokset i en tysk familie, fik jeg chancen for at gå på en dansk skole og dermed være en del af både den danske og den tyske kultur."

Kimberly arbejder som kunderådgiver i Union-Bank. For hende er den dansksindede bank i Sydslesvig del af mindretallet, og hun er glad for at arbejde et sted, hvor man også lever det danske. Hun kan godt lide mindretallet på grund af følelsen af fællesskab, og fordi man er dus med hinanden.

Janne Handt

“Om du er dansk, tysk, italiensk eller noget helt andet. Hvis du kan lide de danske værdier, så er du velkommen i mindretallet."

Også uden selv at have været på en dansk skole har Janne besluttet sig for det danske mindretal. Han har selv lært sig sproget, og han kan godt lide, at han meget hurtigt har følt sig velkommen. I mindretallet oplever han mange fælles arrangementer, der får ham til at føle sig som del af noget større.

Lill Magill

“Mindretallet er kulturelt en berigelse for flertalsbefolkningen, men det er også et minde om, at en befolkning ikke er homogen."

Da Lills mor hørte, at der er en dansk vuggestue i Kiel, besluttede hun, at Lill skulle besøge den. Og hun besluttede at engagere sig i mindretallet. Gnisten er sprunget over på Lill, der endda har brugt et frivilligt år på det danske kulturarbejde i Sydslesvig.

Jule Sösemann

“Da jeg var lille kiggede mine forældre på forskellige børnehaver sammen med mig, og det var i den danske, jeg tog mine sko af og ikke ville med hjem igen."

Jules forældre kendte ikke til det danske, da de skulle finde en børnehave til deres datter. Sproget, kulturen og identiteten er først kommet til med tiden. Mindretallet har siden fået stor indflydelse på Jules verdenssyn og liv. Hun kan godt lide, at man i mindretallet har noget at være fælles om på tværs af generationer - også, når man ofte er uenige. For Jule er de unge mennesker i mindretallet en kæmpe styrke, og hun håber, de ældre generationer er åbne for deres ideer.

Carolin Methmann

“Mindretallet er en levende del af historien."

De danske foreninger og organisationer har tilbud, der sikrer et så dansk liv som muligt i Sydslesvig - fra vugge til grav. Tilbuddene rækker nemlig fra vuggestuer til alderdomshjem og meget mere. Carolin arbejder hos Dansk Sundhedstjeneste, der blandt andet driver det danske alderdomshjem.

Max Kahrmann

“Mindretallet er det fællesskab, jeg føler mig hjemme i."

Lige som mange andre fra Sydslesvig læser Max i Danmark. Men selv om han er flyttet fra hjemstavnen, holder han fast i mindretallet. Det gør han blandt andet i “Grænseforeningens Ungdom”, som han har været formand for. Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation i Danmark, der har som formål at støtte danskheden i grænselandet.

Charlotte Martsch

“ Mindretal skaber større fokus på og forståelse for, at det er helt normalt at leve fredeligt sammen med flere kulturer og flere sprog."

Mindretallet er en del af Charlottes identitet. Da hun var barn, fyldte det danske og det tyske meget for hende. Hun gik på dansk skole og talte dansk hjemme men havde mange tyske venner og talte meget tysk i fritiden. Efter hun er blevet voksen, er hun blevet mere bevidst om det danske sprog og den danske kultur, og hun føler sig i dag mere dansk end tysk.

Gernot Westendorf

“Min oldemor på den holstenske side af Kiel sagde altid til os på tysk, at vi altid skal huske på, at vi er slesvig-holstenere, og at vores dronning lever i Danmark."

Gernot blev del af det danske mindretal, da han tilmeldte sine børn i den danske børnehave. Inden da havde han ikke noget med mindretallet at gøre, men delstatens dansk-tyske historie har altid været nærværende. For Gernot er livet i grænseregionen præget af to kulturer, hvilket bidrager til mere åbenhed. Gennem mindretallet kan Slesvig-Holsten fungere som brobygger til Danmark.

Inger-Elisabeth Thorsen

“Mine forældre valgte mindretallet efter 2. Verdenskrig for at vende Tyskland ryggen, da de ikke længere kunne identificere sig med landet."

For Inger-Elisabeth var hendes forældres valg i begyndelsen meget belastende. Det indebar nemlig for eksempel voldsomme gadekampe med dem fra den tyske skole, og på familiens husmur havde nogen skrevet på tysk “Gå ikke til den spækdansker-læge”. Samtidigt medførte valget mange personlige udfordringer og ofre. Først senere forstod hun sammenhængene, og hun valgte bevidst det danske. Hun føler sig hjemme i mindretallet, hvis opgave det er at dyrke og fremme forkærligheden for sproget, kulturen og identiteten.

Maylis Roßberg

“Mindretallenes rettigheder er ikke garanteret. Vi skal sørge for, at mindretalspolitik kommer på den politiske dagsorden."

Maylis er forkvinde for SSW Ungdom og var en af kandidaterne ved forbundsdagsvalget i 2021. Hun kæmper blandt andet for at sikre mindretalsrettigheder, der netop ikke er givet for alle mindretal. For hende personligt er mindretallet det sted, hvor hun føler sig hjemme. Her behøver hun ikke forklare, at identitet og nationalitet ikke er afhængige af nationale grænser.

Karen Rettig

“Da jeg var barn, havde mindretallet intet godt ry - men i dag er det næsten som om folk er misundelig over vores gode vilkår."

Modsat mange andre fra mindretallet har Karen aldrig følt en “identitetskrise”. Hun har altid været stolt af at være en del af det danske og at være opvokset tosproget, henholdsvis tresproget, for det plattyske skal også tælles med hos Karen. I mindretallet kan man føle sig som i én stor familie, som nogle er født ind i, mens andre senere er kommet til - og hvor nogle er mere engagerede end andre.

Petra “Pedy” Hartmann

“Jeg har på fornemmelsen, at vi ikke længere bliver set som noget mærkeligt eller fremmed. I 80erne var der nogen, der så ned på os. Man kunne ikke forstå, hvorfor vi valgte denne vej."

Beslutningen om at blive en del af mindretallet traf Pedys mor for hende. Lige som Pedy nu har truffet den samme beslutning for sin datter. Efter 15 år i udlandet er Pedy glad for at være tilbage i Sydslesvig.

Keld Olfert Dohm

“ Mindretallet er med til at styrke min nationale bevidsthed, men samtidigt styrker det mit internationale udsyn."

Kærligheden var Kelds vej ind i mindretallet. Da han mødte sin nuværende kone, der allerede var del af mindretallet, blev han det også. Keld kan godt lide rummeligheden, fællesskabet, det sociale netværk og kulturarrangementerne inden for mindretallet. Desuden betyder det for ham, at han både kan være dansk og fuldt integreret i det tyske samfund, som mindretallet er en naturlig del af.

Povl Leckband

“Mit barndomshjem var et lille stykke Danmark med mange venner nordfra, og det var helt naturligt, at jeg efter studentereksamen fra Duborg-Skolen skulle læse i Danmark - og vende tilbage til Sydslesvig."

I Povls arbejde som arkitekt i Flensborg ved folk, hvor han står – også de tyske institutioner, myndigheder og bygherrer. Hans faglige baggrund i dansk arkitektur og historie har været forståelig for dem ud fra hans tilhørsforhold til mindretallet. Det har også legitimeret, at han i sin arkitektur ofte har arbejdet med et tydeligt dansk islæt.

Margret Mannes

“Mindretallet betyder tryghed, styrke, fællesskab og tosprogethed, som jeg kan give videre til mine børn.."

Margret er integrationshjælper i Rendsborg, hvor hun i mange år har været aktiv i foreningsarbejdet i mindretallet. Hun nyder, at hun kan være sammen med andre, der har samme sindelag, og at hun kan leve i to kulturer.

Sarah Keppler

“ Vores sprog, kultur, traditioner, væremåder gør, at jeg føler mig hjemme og er den, jeg er."

Aktivitetshuset i Flensborg, som Sarah er leder af, er et projekt- og kulturhus, der fungerer som et frirum, hvor aktiviteter og læring står i centrum. For Sarah er de danske fritidstilbud i Sydslesvig så vigtige, fordi der er brug for steder, hvor man mødes, taler sproget, deler kultur, tanker og liv. For Sarah betyder det at være en del af mindretallet ikke kun, at man taler dansk. Det betyder også, at man har det danske i hele sin mangfoldighed som del af sit liv, sin person.

Nikolai Lengefeldt

“Mindretallet er den verden, jeg er opvokset i, og som jeg som ung absolut ville langt væk fra. Men forbindelsen var så stærk, at hverken en hip dansk eller tysk storby eller de australske strande kunne holde på mig."

Efter endt skolegang i Sydslesvig trak den store verden i Nikolai. Han er nu vendt hjem som projektleder for “Oplev Sydslesvig” - et projekt, der henvender sig til turister fra Danmark. Nikolai nyder at se sine egne børn vokse op i mindretallet, et fælleskab, hvor de kan udvikle deres identitet - uden at stemples som udlændinge, uden at skal være bange for at blive udvist eller forhindret i at blive integreret.

Tobias Klüver

“ Danskheden udgør historisk så stort et levn, at man ville kaste regionens historiske identitet fra sig, hvis man ikke ville anerkende den."

Tobias har altid haft et særligt forhold til regionen Slesvig - såvel nord som syd for grænsen. For ham udgør mindretallet i sig selv en særlig form for kulturliv, der kun findes her i regionen. Mindretallet betyder for Tobias, at han frit kan begå sig i det danske såvel som i det tyske kulturliv.

Nils Vollertsen

“ Som kunstner indgår jeg i samarbejder med andre danske kunstnere og med tyske kunstnere. Det giver mig selv meget, og jeg håber, at det også giver dem noget."

Nils er historiker og kunstner. Han er medlem af det danske og tyske billedkunstnerforbund, hvilket er usædvanligt. Han indgår i kunstnermiljøerne på begge sider af grænsen, og han udstiller på begge sider af den. Nils mener, at mindretallet gør sit til at gøre det danske kulturelt synligt i Tyskland.