Onsdag den 1. februar holdt Knud Ramm-Mikkelsen foredrag med overskriften”Mit liv i Sydslesvig”. Der foregik i Ansgar Kirkes menighedshus og SSFs kulturkonsulent Nina Lemcke deltog. Hun beskriver her, hvordan hun oplevede foredraget:
Af Nina Lemcke
»Hele vejen ned fra Kolding tog Knud Ramm-Mikkelsen en mørk regnvejrsdag i februar for at fortælle om sit liv i Sydslesvig, og det skulle jeg absolut ikke gå glip af. Med sig i bagagen havde han en buket af de fineste sange fra Højskolesangbogen, som bandt hele foredraget sammen på smuk vis, og han havde ligeledes sin hustru Lisser med, der akkompagnerede på klaver, og det gjorde hun også på smuk vis!
Jeg har kendt og samarbejdet med Knud i mange år, men foredraget bød på mange nye informationer og synsvinkler, som jeg ikke havde forventet, og jeg gik derfra med rigtig meget stof til eftertanke.
Jeg kender Knud især som musikmenneske: ”Musikliv har været en fest for mig.”
Musikken har altid spillet en central rolle og er den røde tråd i hans liv, men bortset fra musikken, familien og vennerne har der også været en anden stor passion, og den har jeg ikke rigtig været klar over. Denne passion var jobbet som lærer, først som musiklærer, og senere som skoleinspektør på Cornelius Hansen Skolen. Her bekræftede Knuds viden, hans holdninger og evne som foredragsholder alle de gode ting, som i mine øjne kendetegner en god lærer. Knud har altid formået at stille de vigtige spørgsmål – også som lærer og skoleleder – som for eksempel: ”Hvad er det, vi skal gøre eleverne parate til?”.
For Knud var svaret, at ”vi skal gøre dem parate til livet i Sydslesvig med det danske og det tyske og sørge for, de er glade for at gå i skole, og vi skal få dem til at møde andre mennesker end lige deres allernærmeste kammerater.” Gid alle lærere havde denne indsigt.
Knud fremhævede i den sammenhæng også betydningen af mødet med det danske nord for grænsen. Han er derfor altid gået ind for efterskoleophold, og det gælder for elever på samme måde som for lærere. Knud understregede betydningen af ophold i Danmark for at møde blandt andet dansk sprog, kultur og politik.
Knud har en dejlig humor: ”Jeg har fundet ting frem, som min mor er glad for at høre, men nu må jeg gøre om på historierne. Det skyldes dem, der sidder her”, lagde Knud ud med et glimt i øjet.
Gæsterne kunne lige nå at smøre stemmebåndene med kaffe og rundstykker, så hoppede vi ud i det og sang I østen stiger solen op, ifølge Knud ”en forfærdelig god morgensang”.
Foredraget var dog ikke kun en personlig fortælling og et tilbageblik på livet i Sydslesvig. Knud var en aktiv og vigtig del af de store forandringer, der skete i mindretallet fra starten af 1980erne til 2020erne, fx inden for skolesystemet med overgangen fra det tredelte system til fællesskolen, den kulturelle udvikling, især med henblik på musiklivets rolle og udvikling i skolen, men også hele mindretallet i tæt samarbejde med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og Sydslesvigsk Forening, og opstarten på deres kooperation samt forandringen i samfundet mellem mindretallet og den tyske flertalsbefolkning, som nærmede sig hinanden og er blevet en del af hinandens hverdag.
”Der var tyskerne og så var der os, og ikke ret meget samarbejde mellem parterne. Der er sket en stor positiv forandring i løbet af de år, vi har været her.”
Knud blev pensionist i 2020 og ville sammen med Lisser ”slå gækken løs”, men så kom Corona, og da livet endelig kom tilbage i 2021, besluttede de at flytte hjem til Danmark: ”Jeg savner ikke det tyske sprog, sygekasserne, forskelsbehandlingen af borgere eller strukturdebatterne, selvom de er vigtige, og der har været strukturændring i Skoleforeningen. Men jeg savner vennerne og folk jeg kender. Jeg savner at kunne finde rundt i byen, supermarkeder, og at kende historien og bygningerne (og de tyske biler).”
At Knud er en ægte Sydslesviger og altid vil være det, understreger hans sidste ord: ”Jeg er taknemmelig for at have boet i et område med fredelig sameksistens, som verden burde komme hen og se, hvordan vi takler grænsegravninger og bor med hinanden og sammen.”
Fra Nørresundby til Bested, videre til Nørre Nissum og et års ophold på Vancouver Island/Canada, hvor han stod med spørgsmålet: ”Hvad er det egentligt, jeg vil med mit liv?” Vi håber, at du kære Knud, fandt svaret her i Sydslesvig.«
