Daniela Caspersen. (Foto: SSF)

Fokus på frivillighed: Daniela har fundet sin plads

Årsmødernes motto lyder “Frivillig – fordi jeg ikke kan lade være!”. Men det frivillige arbejde giver Daniela Caspersen så meget, at hun nyder at yde en ekstra indsats. Hendes tanker til mottoet beskriver hun her:

”Jeg har længe tænkt over mottoet ”Frivillig – fordi jeg ikke kan lade være!”. Hvorfor kan jeg egentligt ikke lade være? Det ville jo gøre livet lidt nemmere. Jeg ville have mere tid til min familie, mine venner og til mig selv. Ydermere ville jeg have mindre stress og arbejdsbyrder. Der ville være færre møder og jeg havde mindre pres med at overholde diverse deadlines. Og min bil ville også have færre kilometer på uret, og jeg skulle ikke blive ved med at oprette nye programmer, planlægge ture eller lave traditionelle projekter med mit team.

Når man tænker over det på den måde, er der faktisk ikke mange grunde, der taler for det frivillige engagement. 

Det lå heller ikke i kortene, at jeg skulle blive aktiv i SSF. Det var en plakat, der gjorde mig nysgerrig. Den hang i Husum Danske Børnehave. På den var der forskellige spændende arrangementer, deriblandt en cykeltur. Jeg bed mærke i bogstaverne “SSF”, og jeg vidste ikke, hvad de betød. Af nysgerrighed ringede jeg til det telefonnummer, der stod på. ”Hej, jeg hedder Daniela Caspersen, og mine drenge er i Husum Danske Børnehave. Må jeg deltage i cykelturen? Hvad koster det? Og frem for alt: hvad er SSF?”

Jeg var ny i det danske mindretal, talte ikke sproget og vidste ret beset intet om SSF. Men stemmen i den anden ende, forklarede mig, at der er tale om en dansk kulturforening. Det lød interessant.

Cykelturen blev desværre aflyst – for få deltagere – men jeg kunne til gengæld være med på juleturen til Tønder kort tid efter.  Det var en rigtig god oplevelse. Jeg ville vide mere om SSF, så jeg blev inviteret til generalforsamlingen på Husumhus.

Udover mig var tre andre mødt op. På det tidspunkt manglede bestyrelsen både en formand og en næstformand, og jeg var dengang på bar bund hvad angår sproget. Alligevel takkede jeg ja til posten som næstformand, og jeg besluttede mig for at begynde at lære dansk omgående.

Jeg ville virkelig gerne høre til i fællesskabet og jeg ville forstå, hvad der blev sagt. På generalforsamlingen hørte jeg noget om, at en konsulent skulle starte snart. Jeg vidste ikke, hvad en ”konsulent” er.

Så jeg greb årsprogrammet og vi begyndte at planlægge. Heldigvis var vi ikke alene i bestyrelsen. Den gamle bestyrelse hjalp os med det første klippe/klistre-arrangement, som jeg husker tydeligt, fordi jeg straks fik en nedladende kommentar om, at jeg da ikke kunne være i bestyrelsen uden at kunne et ord dansk. Det fik mig til at booke et sprogkursus samme uge.

Man kan sige, at vejen ind til det frivillige arbejde i SSF var meget spontan og ikke altid helt frivillig. Men jeg lærte SSF lidt efter lidt at kende og forstå. Jeg begyndte hurtigt at nyde fællesskabet, det blev til en slags hobby, og hvis jeg tænker nærmere over, hvorfor jeg ikke kan lade det være, kommer jeg nu i tanke om rigtig mange grunde.

Det frivillige arbejde gør, at jeg lærer det danske sprog. Jeg har lært om kulturen og traditionerne. Og jeg har mødt så mange dejlige mennesker. Folk, som jeg har det sjovt med. Vi griner meget og tager på ture sammen. Vi er sammen om at planlægge arrangementer, vi deler arbejdsbyrden, og vi hygger så meget mens vi gør det. Vi står sammen om at forberede, men også om at rydde op efter et arrangement. Jeg er kommet med i et fællesskab, der ikke bremser mig. Tværtimod giver det mig muligheder og jeg brænder for det. Og så løfter det mit humør, når vi også arbejder sammen med andre foreninger eller institutioner. Hånd i hånd.

Efterhånden er jeg blevet bedre til det med sproget, men det er gået op for mig, at mine sprogevner ikke er altafgørende. Man kan smitte med positiv energi og en åben tilgang til det frivillige arbejde. Så meget, at medlemmerne af sig selv vil have gang i noget. De er smittet og de kan ikke længere lade være – lige som jeg ikke kan lade være.“

Om Daniela

I december 2009 blev Daniela medlem af SSF, hvor hun omgående fik en post som næstformand. Hun har sidenhen beklædt mange forskellige poster. Daniela er repræsentant i Hovedstyrelsen og ved Landsmødet. Hun er ligeledes medlem af SSFs årsmødeudvalg.

Twitter
LinkedIn
Facebook