På generalforsamlingen i SSF Drage-Svavsted for en uge siden, skar man antallet af bisiddere ned fra seks til fire, så bestyrelsen nu i alt har syv medlemmer.
Af de hidtidige bisiddere blev Uwe Jensen, Heike Huster, Jens Baumann og Jessica Baumann-Hagge genvalgt.
Forinden havde formanden, Nadine Baumann-Petersen, kunnet berette om et år, der til at begynde med stadig havde været
knuget af pandemiforsigtighed.
Men i løbet af den vinter, der nu – vistnok – er forbi, kom der igen gang i sagerne.
Der kører aftenkursus i dansk i forsamlingshuset.
Og i december gennemførte distriktet hele tre arrangementer med gennemsnitligt 32 deltagere.
For i år er der lagt en omfattende aktivitetsplan, der blandt andet omfatter en smørrebrødsaften i april.