For efterhånden en del år siden var SSWs landssekretariat en lille størrelse. Der var en landssekretær, en kommunalpolitisk sekretær og en sekretær. Og det var så det.
De seneste, inden Martin Lorenzen tiltrådte, hed Paul Hertrampf og Rolf Lehfeldt, hhv. Gerhard Jessen og „Pet“, Thea Petersen.
Siden kom Dieter Lenz til, og hans sekretær var Uta Markvorsen. Det er en lang historie, kort fortalt. Det er så længe siden, at de knap nok huskes i vor tids historieløshed. I politik er gårsdagen hurtigt glemt. Det aktuelle tæller.
Dieter døde for nogle år siden, Uta døde i begyndelsen af april, 82 år gammel. Hun blev begravet i lørdags.
Sammen med sin mand Johan og børn og børnebørn havde Uta nydt sit otium derhjemme i Padborg/ Bov, fuld af kærlighed og omsorg, men fri for politik og mindretal.
Men i sin erhvervsaktive tid på SSWs landssekretariat var hun den ordnende, men også kritiske gode ånd dér.
Hun var en rigtig dame med udstråling, vid og charme, supplerede de to kollegaers faglighed og – i baggrunden – tovholder for samarbejdet med SSFs amtssekretærer, der i hine dage – inden SSW fik egne amtssekretærer – varetog SSWs interesser lokalt.
Og hun var god i dialogen og samtalen.
Desværre var kontakten med hende efter hendes pensionering alt for lille.
Tilbage står mindet om en dygtig kollega, en charmerende kvinde og et dejligt menneske, der vil blive husket for sin personlighed, venlighed og kollegialitet.
Min medfølelse gælder familien.
Æret være Utas minde.
Bernd Engelbrecht, fhv. kollega
