(Foto: Flemming Stentoft)

Om lidt er kaffen klar

“Sprøde toner daler ned imod mig, da jeg denne sidste lørdag i januar, er listet ind i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg fra parkeringskælderen. På øverste etage sidder Aase Abild ved klaveret og en lille gruppe har, på min opfordring, taget opstilling på de amfiteatralske trapper.

Der er sunget danske sange fra Sangbogen Sydslesvig. Alle kan foreslå og Aase Abild finder hurtigt sangen og efter et forspil, flyder tonerne  til sangen om genforeningen, ”For en fremmed barskt og fattig”, hvorefter Benny Andersen’s ”Svantes lykkelige dag/Om lidt er kaffen klar”, signalerer at nu er der kaffe og friskbagte rundstykker.”

Sådan fortæller Flemming Stentoft fra Lyksborg efter han deltog til morgensang på biblioteket.

Det er bystyrelsen, SSF Flensborg, der har taget initiativ til arrangementet, som holdes engang om måneden, og det ville være smukt, hvis flere fandt vejen til biblioteket lørdag formiddag.

– Det er dejligt at begynde lørdagen med fælles morgensang. Og se, hvordan bibliotekaren smiler over at blive mødt med morgensang på sin lørdagsvagt siger SSF Flensborg Bys konsulent Kay von Eitzen.

Der er Morgensang på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg den 18. februar kl. 9.

Tilmelding kan være nødvendig til bysekretariatet flby@syfo.de eller tlf. 0461 14408 125/ -126/ – 127.

Twitter
LinkedIn
Facebook