Basser til brunchen

Tæt ved 30 musikglade sydslesvigere var i lørdags mødt på Bredsted Danske Skole for at nyde en lækker brunchbuffet til tonerne fra Blonde Bass. 

Sidstnævnte er en jazztrio bestående af tre damer, der alle spiller kontrabas og synger. 

Efter hvad de selv fortalte, er der flere sådanne bastrioer, men de skulle være den eneste, hvis medlemmer også synger. 

De både spillede og sang flerstemmigt, lige som de alle tre gav mindst en solooptræden. 

At dømme efter bifaldenes varighed, var publikum godt tilfreds med musikernes præstationer. 

Og også mens der blev spillet, kunne man fornemme, at dette var noget særligt. 

Folk tav og hørte efter. Der var ikke engang nogen, der smaskede.

Twitter
LinkedIn
Facebook