”Frivillig, fordi jeg ikke kan lade være.” Sådan lyder Årsmødernes motto, som skal sætte spot på det frivillige arbejde, for der er faktisk mange, der gerne vil engagere sig i foreningernes arbejde. De skal bare have et lille skub.
Af Tilla Rebsdorf
”Jeg mangler en til at hjælpe mig med lilleputterne på søndag. Var det noget for dig? Det tager en times tid, og du kan køre med mig”.
Sådan kan en helt konkret opfordring lyde, hvis en forening føler, at det kniber med de unges interesse for at lave et stykke frivilligt arbejde. De skal føle, at de er vigtige. Og spørges, ja det skal der! Det viser den seneste undersøgelse, som DGI har lavet for at gøre op med postulatet, at ”frivilligheden er under pres”, fortæller Janne Bonde, forenings- og kommunekonsulent under DGI (Danske Gymnastik og Idrætsforeninger) i Aabenraa.
– Spørger du et ungt menneske i din forening, svarer knap syv ud af 10 ja til at engagere sig, så der er masser af håb. Undersøgelsen viser, at mange unge gerne vil give et nap med, men de er aldrig blevet spurgt. Her må bestyrelserne på banen og sælge den gode historie, siger Janne Bonde, der selv kalder sig ”kørende konsulent” og bruger det meste af sin arbejdsdag på at inspirere forenings Danmark, rådgive og hjælpe foreningerne i hele Sønderjylland.
Nu er foreningslandskabet i Danmark og Sydslesvig ikke helt ens, men det er grundbegreberne om at vi hjælper hinanden, at vi i fællesskab løfter opgaverne og at vi deler de mange gode oplevelser. Nu er alt ikke ren jubelsang. Bestemt nej, siger hun, for den næsten to år lange lock-down, som fulgte med pandemien, har sat tydelige aftryk både nord og syd for grænsen. Lukkede klubhuse og aflyste hold vendte op og ned på vores hverdag, og det gav nogen anledning til at stoppe som træner eller instruktør, samtidig med at foreningerne heller ikke fik fat i medlemmerne.
– Der var kort sagt færre muligheder til at prikke til folk, og flere anledninger til at stoppe. Så vi skal gøre en ekstra indsats for at genstarte rekruttereringskæden og engagere folk på flere måder. Vi har mistet bærende kræfter, og nu skal vi så op i gear igen, siger konsulenten.
Positiv vinkel i en spændende tid
I gamle dage var man med i foreningsarbejdet i årevis, men procenten af faste frivillige er for nedadgående. Nu er de engageret i perioder, laver det, de er bedst til, og så er de væk igen. Det skal foreningerne ikke lade sig slå ud af. De mange små skridt kan vokse til noget mere.
– Mikro-frivillige kan du kalde dem, der lige er med i nogle enkelte arrangementer. De skift betyder, at foreningen skal være mere oppe på beatet. Opmuntre dem, når de siger ja til at stå for sommerstrik eller en MGP-aften. De kommer med masser af ny energi og gode ideer, der naturligvis kræver lidt hjælp undervejs, siger hun.
Også blandt de ældre vokser frivilligheden. De får flere gode leveår i den anden ende, har energi til at engagere sig, der hvor de bor og vil gøre en forskel. Til gengæld får frivilligheden et dyk, når familierne får børn. I den livsfase er man tit ret optaget.
Husk at sige tak
Gode oplevelser, ansvarsfølelse, selvværd og ny energi. DGI’s undersøgelse viser, at de unge får noget med i bagagen, når de engagerer sig i det frivillige arbejde. Noget, der følger dem livet igennem, der løfter dem, så de føler sig mere motiveret.
– De har flyttet sig væk fra at stå i hjørnet af hallen, til at være på og engagere sig, siger Janne Bonde, og minder os om, at der også skal roses og siges tak fordi du lige hjælper.
– Spørg, hvor deres interesser ligger, for ikke alle skal stå med fløjten i munden og agere dommer. Nogen er gode til opslag på Facebook, bage kager eller stå for en kajaktur, de skal bare have et lille skub, siger Janne Bonde, der afholder workshop eller paneldebat ved Årsmøderne i år. Uddrag af DGI – undersøgelsen finder du på nettet.
