I Samrådets lange historie har der været nedsat mange arbejdsudvalg – endda hurtigarbejdende. Mandag aften (20. februar) blev konceptet med arbejdsudvalg gradbøjet yderligere, da Samrådet nedsatte et “ekstremt hurtigarbejdende arbejdsudvalg”.
Sammensætningen af udvalget samt de konkrete arbejdsopgaver blev dog ikke fastlagt.
Denne opgave ligger nu hos bibliotekschef Jens M. Henriksen, der også er kommissarisk sekretær for Samrådet, hvem der sidder i udvalget.
Organisationerne kan dog komme med forslag.
Jens M. Henriksen fastslog mandag aften, at sammensætningen på nuværende tidspunkt ikke er afgørende, og, at man ikke skulle bremses af formuleringen af et kommissorium.
Resultaterne bliver afgørende.
SSF som gæst
Det ekstremt hurtigarbejdende arbejdsudvalg var resultatet af det ekstraordinære møde, som blev holdt efter SSF i starten af februar besluttede at trække sig fra samarbejdsaftalen og dermed fra Samrådet. SSF var inviteret med som gæst til 2. dagsordenspunkt – „SSF beslutning“.
Christian Jürgensen, formand for bibliotekets bestyrelse og kommissarisk formand for Samrådet, indledte punktet med at spørge forsamlingen, om der var tilbagemeldinger, og siden der ikke kom nogen håndsoprækninger, ville han gå videre i dagsordenen, men Martin Lorenzen, SSW-landssekretær, indvendte, at man måske skulle høre, om gæsten havde noget at sige.
SSF-formand Gitte Hougaard-Werner fik ordet. Hun fastslog, at SSFs beslutning ligger fast. Derfor plæderede hun for, at man nu forsøger at se på løsninger frem for at diskutere fortiden.
To konkrete forslag
SSF kom i den forbindelse med to konkrete forslag. Den ene var en lavpraktisk løsning til, hvordan man sikrer koordineringen på overordnet plan. Til det kunne der nedsættes et koordineringsudvalg, dog uden samarbejdsaftale og andre formalia, der er med til at skabe forvirring om, hvad sådan et udvalget skal kunne.
Det andet forslag var lidt mere langstrakt.
I SSFs optik er situationen så betændt, at der er brug for hjælp udefra for at komme videre. Derfor foreslog SSF en uvildig undersøgelse af måden mindretallet er sammensat på.
– SSF er parate til at vende hele skotøjsæsken, for i sidste ende skal det i en fremadrettet undersøgelse ikke handle om organisationerne, men om, hvad der gavner det danske mindretal. Men alt det giver kun mening, hvis vi alle har mod på at gå ind i det med åbent sind, sagde Gitte Hougaard-Werner, hvorefter hun gentog, at SSFs beslutning om at trække sig fra Samrådet på ingen måde er et udtryk for manglende vilje til at fortsætte samarbejdet på tværs af organisationerne.
SSFs forslag blev ikke kommenteret yderligere, og SSFs repræsentanter forlod mødet, så medlemmerne af Samrådet i ro og fred kunne drøfte rådets fremtid.
Brug for et organ
Mødeleder Christian Jürgensen tog nu en runde blandt medlemmerne for at spørge om, hvorvidt der fortsat er behov for et Samråd.
Organisationerne mente alle, at der er brug for et overordnet organ, hvor man kan orientere hinanden om arbejdet i det danske mindretal.
Mens nogle pegede på, at man kunne drøfte SSFs meget konkrete forslag, mente andre, at der var brug for mere faste rammer. Der blev også drøftet, hvordan det forholder sig med den nuværende samarbejdsaftale samt fordelingen af opgaverne.
I den forbindelse handlede det primært om, hvem der repræsenterer mindretallet udadtil. Historisk set har denne opgave altid været SSFs. Det er en af grundende til, at de dansksindede grundlagde den kulturelle hovedorganisation, men både Christian Jürgensen og Udo Jessen, Skoleforeningens formand, argumenterede, at det repræsentative burde ligge i Samrådets regi – også selvom det er SSF, der har kontrakter med for eksempel mindretalsrådet og FUEN, hvilket SSW påpegede.
Forsamlingen drøftede også, om man skulle nedlægge Samrådet eller om man kan fortsætte, men forandre samarbejdsaftalen således, at SSF kan søge om igen at blive fuldgyldigt medlem. Eller eventuelt kan nøjes med at få observatørstatus eller deltage i møderne som gæst.
Mens der på mange punkter var forskellige holdninger, var der enighed om behovet for et fælles koordinerende organ. Derfor besluttede forsamlingen, at der til næste møde i Samrådet, den 20. marts, skal foreligge et første udkast til det videre forløb. Til det blev Samrådets ekstremt hurtigarbejdende arbejdsudvalg nedsat.
Else Tornbo fra Grænseforeningen sagde afsluttende, at hun ikke havde forstået, hvad medlemmerne af Samrådet egentlig var blevet enig om eller hvad det ekstremt hurtigarbejdende arbejdsudvalg skal kunne. Hun tvivlede også på, om medlemmerne af Samrådet selv havde forstået, hvad de var blevet enige om.
Udo Jessens forslag om, at det kommende møde holdes som lukket arbejdsmøde, blev ikke drøftet yderligere. Møderne i Samrådet er grundlæggende åbne for alle.
Frisernes medlemskab i bero
Ute Jessen fra Friisk Foriining kom med en klar udmelding på mødet.
– Siden jeg er blevet medlem af Samrådet, har jeg kunne mærke, at der er kurrer på tråden. Det er vist en god ide med at prøve noget nyt, fastslog hun, hvorefter hun meddelte, at SSF er hovedpartner for Friisk Foriining, og så længe SSF ikke er medlem af Samrådet, lægger friserne deres medlemskab i bero.
