To nye på Danevirke Museum

Danevirke Museum har fået to nye medarbejdere. Den ene er 26-årige Ingmar Behnk Hedegaard, der arbejder i besøgstjenesten. Ingmar stammer fra Kliplev i Sønderjylland, han er uddannet professionsbachelor i natur- og kulturformidling og er specialiseret på udeskoledidaktik. Sit speciale har han skrevet om forbedring af skoleundervisningen på museer. Ingmar har tidligere arbejdet som museumsvært og formidler på bl.a. Nordjyllands Historiske Museer, Fyrkat Vikingecenter og Bork Vikingehavn. Han har desuden udviklet formidlingsprodukter. Siden sin barndom har Ingmar været del af vikinge-reenactment-miljøet i Danmark.

Ingmar får følgeskab af 24-årige Carolin Schuldt, som forstærker Danevirke Museums skoletjeneste på deltid med 15 timer om ugen. ”Caro” stammer fra Neumünster og er uddannet pædagog med speciale i fritid, turisme og kulturelt arbejde. Aktuelt supplerer hun sin uddannelse med et historiestudium på universitetet i Kiel. Carolin Schuldt har tidligere været praktikant på Danevirke Museum og har siden været knyttet til museet som frivillig og medhjælper i formidlingen. Carolin Schuldt er desuden medlem af vikingegruppen Opinn Skjold og hører siden for nyligt også til Danevirke Museums 1864-gruppe.

Twitter
LinkedIn
Facebook