Det digitale behøver ikke at være passiv

Torsdag stod der digital dannelse på programmet på Nystadens Børne- og Ungdomshus – men ikke på den sædvanlige tørre måde, hvor unge mennesker sidder alene foran hver deres skærm. Den digitale dag på Nystadens BoU havde nemlig til formål at give børn og unge en oplevelse
af, at det digitale hverken behøver være passiv eller noget, man ikke kan være sammen med andre om.
Projektet var ikke kun for brugerne af Nystadens BoU. Alle SdUs huse havde mulighed for at deltage, og omkring 55 børn og unge fra andre huse var kommet. De kunne i fællesskab prøve kræfter med det digitale. I forskellige stationer
kunne de for eksempel prøve en form for programmering, hvor en Lego-robot lavede bevægelser, som de unge efterfølgende skulle indgive i computeren.

Det vil sige en slags omvendt programmering. I en anden station kunne de blandt andet bygge deres egne kontroller eller et klaver af Lego. Der var også mulighed for at danse sammen til “Just Dance” og man kunne spille computerspil på iPad.

-Det skal der også være plads til. Nogle gange har de bare lyst til at spille, og det er også okay. Men her gør de det sammen, så de på den måde oplever værdien i at være fælles om noget, sagde Kim Mühlhausen, leder af Nystadens BoU.
Mediedagen var en stor succes og skal fremover afholdes årligt. Desuden er der overvejelser
om et otte ugers medie-dannelsesforløb i samarbejde med andre huse.

Twitter
LinkedIn
Facebook