Forfatter Annegret Friedrichsen holdt forleden foredrag om sin bog “Astrids somre” på Flensborghus. Om foredraget, som var arrangeret af SSFs Humanitære Udvalg, skriver Flemming Meyer følgende:
»Arrangementet med Annegret Friedrichsen onsdag eftermiddag var både velbesøgt, vellykket og tankevækkende. Her læste hun op af og fortalte om sin nye roman „Astrids somre“, der handler om en sydslesvigsk piges opvækst i en fiktiv landsby i nærheden af Valsbøl og om hendes oplevelser som feriebarn i Danmark.
Annegret har valgt, at det i denne roman er den sydslesvigske pige, Astrid, der selv fortæller, hvilket fører til, at læserne ufiltreret, det vil sige uden voksnes interpretation, kan sætte sig ind i Astrids tankegang.
På den måde får man indtryk af, hvilke spørgsmål hun søger svar på.
Det ene er blandt andet krigen, noget man i efterkrigstiden ikke gerne talte om i Tyskland. Alligevel hørte børn ofte ordet uden at kende betydningen. Dertil læste Annegret følgende passage op:
„Men nej, mor siger, de har sikkert også været unge og glade engang, men det er bare sådan noget, livet gør ved nogle, og at det ikke var let under krigen. Vi ved ikke rigtigt, hvad de voksne mener, når de siger sådan noget. Krig er sådan et ord, der skal forklare sig selv. De voksne er tavse om, hvad krigen var, men indimellem opsnapper man ordet, når der er ting, der er, som de er. Krigen er et ord, som forklarer al dårligdom, uden at man behøver at sætte flere ord på.“
På samme fintfølende måde fortsætter det i romanen.
Annegret fortalte om mange af de andre problemstillinger Astrid kommer ud for og læste tilsvarende små afsnit op. Det var blandt andet det med at vokse op med en dansk far og en tysk mor, starte i den tyske børnehave for at fortsætte i den danske skole, eller i en alder af seks år komme til Danmark uden at kunne sproget endnu. Eller at opdage, hun i Tyskland blev betragtet som dansker og i Danmark som tysker.
Og at omgangsformerne og kulturen var en hel anden i Danmark end i Sydslesvig. Altsammen ting der har været identitetsdannende for Astrid. Og altsammen noget, lytterne i salen kunne nikke genkendende til.
Alt i alt en vellykket og tankevækkende eftermiddag. Jeg har selv læst bogen og var begejstret. Den har så sandelig vækket minder og sat tankevirksomheden igang. Stor tak til Annegret for en meget flot og fintfølende roman.«
